Byggekontrol

For at bevare overblikket og sikre, at tidsrammen overholdes, holder vi løbende tilsyn med byggeriet og tager dialogen med entreprenøren.

  • Fagtilsyn: Der føres kvalitetssikring på byggepladsen.
  • Økonomistyring: Vi hjælper med at holde styr på budgettet.
  • Byggemøder: Der afsættes det nødvendige antal byggemøder.
  • Sikkerhedsmøde: Koordineringen på byggepladsen varetages af den valgte entreprenør.
  • Aflevering: Der afholdes afleveringsforretning sammen med bygherre og entreprenør.
  • Mangelopfølgning: Mangellisten gennemgås, og udbedringer aftales nærmere med entreprenøren.

Vi fører løbende tilsyn

Vi samarbejder tæt med den valgte entreprenør og planlægger byggeriets vigtigste milepæle i fællesskab.

Når projektet går i gang, fører vi tilsyn med det udførte arbejde og giver grønt lys for betalinger fra bygherren til entreprenøren, når delarbejderne er udført som beskrevet i udbudsmaterialet.

Vi kan sørge for mangelgennemgangen ved afleveringsforretningen, inden entreprenøren overdrager det færdige byggeri til bygherren.